Om ejendommen  

Ejendommens opførelse og baghuset  

Før bygningerne blev opført lå her en række kolonihaver. Hvor Tonemestervej ligger var der en række mosehuller.  

Filosofvænget blev opført i 1950-51 af privat entreprenør. Inden bygningerne stod færdige gik entreprenøren imidlertid konkurs, hvorefter Københavns Kommune overtog og byggede Filosofvænget færdigt. I den forbindelse byggede kommunen en 3. sal på bygningerne, der oprindelig kun var planlagt til 2 etager.  

Udfor nummer 13-15 lå i en del år et baghus (Filosofvænget nr. 24-26) i tre etager. Her var der 10 lejligheder, men mere spartanske forhold med lokum i baggården og med små haver ned mod kirkegården.   

Ældre beboere fortæller om at ”her var liv og glade dage,” hvor beboere drak bajere om fredagen og lyttede til harmonikamusik. Beboere i stueetagerne lavede pandekager og æbleskiver til ungerne – som der var ret mange af i Filosofvænget på det tidspunkt.  

Et ældre billede viser flere hundrede børn var samlet til fastelavn, og angiveligt var der mellem 3-400 børn i Filosofvænget i ældre tider.  

Baghuset var mangelfuldt vedligeholdt, og efter en brand blev huset revet ned, og der blev etableret en ekstra legeplads for Filosofvængets Vuggestue.  

  

Stiftelsen af AB Filosofvænget  

Den 1. marts 1996 blev Andelsboligforeningen Filosofvænget stiftet med 65 andele. Efterfølgende er der kommet flere andelshavere til, og i dag er vi 120 andelshavere og 10 lejere samt en meget populær Vuggestue med plads til ca. 75 børn.  

  

Gården i midten og legeplads  

Det grønne område mellem bygningerne, hvor der stod en hel del træer, var tidligere indhegnet med et højt metalhegn.   

I begyndelsen var der 2 mindre legepladser imellem bygningerne. En hvor den store legeplads er i dag og en mindre hvor rotunden med grillplads nu er etableret. Der var dog kun tale om gyngestativ, en lille sandkasse og et klatrestativ.   

I 2003 blev den store og mere moderne legeplads indrettet der i dag ligger mellem bygningerne.   

Det høje hegn blev pillet ned, og der blev anlagt stier mellem bygningerne.  

  

Senere ændringer  

Der kom nyt tag på bygningerne i 2005.  

De grønne bede, der i dag ligger udfor forskellige opgange, blev anlagt med et lille stakit rundt om.  

Der var tidligere asfalt hvor bedene i dag ligger.   

De oprindelige murstens-altaner, der var meget små, var efterhånden i dårlig stand. Nogle var i fare for nedstyrtning. Derfor blev der i 2012-13 etableret nye og større altaner i Filosofvænget, hvor beboerne også kunne sidde ude og nyde foreningen.  

På 3. sals lejlighederne blev der lavet små altaner hvor der tidligere kun var vinduer, så beboerne også her kunne nyde udelivet.  

  

Livet i ”gamle dage”  

Filosofvængets Vuggestue har ligget her i mange år. Tidligere boede der pædagoger på 2. salen på mindre værelser.   

Fra begyndelsen lå Landmandsbanken, senere Danske Bank i stuelokalerne i nr. 2 samt i kælderen. Senere blev der lejet ud til en café. Nu er det besluttet at sælge lokalerne til andelsbolig.  

I nr. 1 til 3 var der i stueetagen i mange år et bibliotek. Da det blev nedlagt, blev der to store andelslejligheder ud af de tidligere bibliotekslokaler.  

  

Den gamle varmecentral  

I kælderen ved siden af nr. 11 lå i mange år en koksfyret varmecentral.   

Men efter hvad ældre beboere fortæller, så fyrede gårdmanden også med alt fra træ til madrasser. Alt der kunne brænde blev fyret af.  

I alle rum under trapperne ned til kældrene stod der i en del år skovl, sand, brandslukkere og økser. Det hed ”husværnet” og var en slags levn fra krigens tid. En slags første indsats mod brand.  

  

Vaskerum og tørrerum  

Rundt om i kældrene havde man flere vaskerum og en hel række tørrerum.  Der var store træ-kar til iblødsætning af tøj, før tøjet blev vasket i vaskemaskiner der var opvarmet med gas.  

I dag er der et moderne fællesvaskeri i kælderen under nummer 22.  

  

Pæretræer mod torvet  

I gamle dage stod en række pæretræer ud mod Bispebjerg Torv – hvor der i dag er p-pladser og en mur.  

Børnene i gården gik naturligvis på pærerov der. Noget datidens gårdmand Andersen ikke syntes om. Han prøvede at sprøjte børnene ned fra pæretræerne med brug af en vandslange.  

  

Betaling af husleje  

I ældre tid boede gårdmanden i bebyggelsen. Beboerne måtte troppe op med kontanter for husleje hos hr. Andersen, hvorefter der blev kvitteret for indbetalingen i en bog.  

Dengang var der 3 gårdmænd til at passe på foreningen i dag klarer vi os med en enkelt vicevært.  

  

Fællesskab og hjælp fra beboerne  

Der er tradition for at beboerne inddrages og hjælper med ved mindre vedligeholdelsesopgaver på de årlige arbejdslørdage. Udover dette har en ældre beboer for år tilbage (sammen med den daværende vicevært) malet alle væggene i kældrene hvide.   

Foreningen har fra ældre tider haft tradition for at holde fastelavn for gårdens mange børn – og voksne. Det er en tradition der stadig holdes i hævd.